Hillerød Jagtforenings jagttegnskole
Vi starter nyt jagttegnshold i November.
Kurset henvender sig til alle der har lyst til at tage et jagttegn. Kurset omfatter den nødvendige teoretiske og praktiske viden for at bestå den obligatoriske jagttegnsprøve, som giver adgang til at gå på jagt. Dette indbefatter bl.a. det obligatoriske våbenkursus. Derudover er der indeholdt træning i flugtskydning og afstandsbedømmelse.
Vi sætter en ære i at introducere vore kursister til jægerhåndværket, således at man ved lidt om hvad der møder en og forventes af en når man er på jagt. Alle som mindst er 16 år eller fylder 16 år i prøveåret (dvs. i 2012) kan gå op til jagtprøven.
Sted:
Første kursusdag er lørdag d. 19 november kl. 14, hvor der er indskrivning og introduktion. Dette finder sted på Hillerød Jagtforenings flugtskydningsbane (indkørsel fraVejenbrødvej, overfor motorvejstilkørslen mod København, v. Nivå). Her bliver der ud over introduktionen mulighed for at prøve at skyde med haglbøsse efter lerduer.
Den øverige undervisning vil primært foregå på: Nordre Jernbanevej Skole, Nordre Jernbanevej 6, indgang A, om onsdagen og starter d. 30/11 kl. 18.30
Tilmelding:
Kursusprisen er kr. 2400 + 500 kr for bog.
kursusgebyret indbetales før første kursusdag på Hillerød Jagtforenings konto: Reg. nr. 3543 Konto nr: 3543 052 205
Husk at medbringe kvittering.
Spørgsmål rettes til:
Ib Kammersgård 2041 9553
E-mail: ib@kammersgaard.dk
